JA! Det er helt normalt at sprøjte og vi gør det med glæde hos Fragrant. Det er faktisk så normalt at ca. 40% af befolkningen bruger parfume dagligt, og især de yngre befolkningsgrupper er gode til at sprøjte.
Betyder det at du skal? Det er ikke et lovkrav endnu, men ligesom et rolex eller et skræddersyet jakkesæt, pynter det rigtig godt på dig. Personligt mener vi at 30% af din karakter er afgjort via din duft, jeg har endda hørt fra nogle veninder at en fyr gik fra en 5'er til en 8'er efter han gik forbi med en parfume de ikke kunne modstå.
Parfumer har også en positiv indvirkning på din selvtillid og humør. Når du ved at du dufter fantastisk, så ved du også at andre synes det, og der findes intet bedre end at få en kompliment for sin duft. Desuden har parfume en virkning på både dit og andres humør. Hvis du har en legesyg og sexet parfume på, bliver chancen for at stemningen drejer i den retning markant højere, selv når du sidder på mac'en kl. 5 om morgenen.
Desuden er parfumer det perfekte første og sidste indtryk du laver. Når man møder nye mennesker er det naturligt for os, at komme tæt på ved et kram eller et håndtryk. Det er også sådan vi skilles fra vores medmennesker, og duften spiller derfor en kæmpe rolle. Som man plejer at sige det, det første indtryk er det vigtigste, det er nemlig sådan vi kommer til at huske personen i langt de fleste tilfælde.
Okay jeg er solgt, hvordan sprøjter jeg så? Der er nogle ting du skal vide:
- Ingen gnidning, lad den tørre så parfumen kan udvikle sig naturligt fra topnoter til mellemnoter til bundnoter. Gnidning kan potentielt forringe varigheden på parfumen.
- Lad være med at sprøjte ud i luften og gå ind i duft-skyen, du spilder bare parfume...
- Sprøjt på dine puls-punkter, det er varme områder på kroppen såsom bag ørene, og hjælper med at sprede duften naturligt i dine omgivelser.
- Sprøjt på tøjet for at forlænge varigheden, da stof holder længere på dufte end hud. Du skal dog ikke sprøjte for tæt på da dette kan efterlade pletter.
- Lad være med at sprøjte steder som albuer, hofter eller knæhaser, medmindre din flirt/kæreste har en fod-fetich er chancen for at nogen stikker næsen i din knæhase meget lille.
- Opdager du at stedet du sprøjter bliver irriteret, typisk kan dette være bag ørene, kan du sprøjte i nærområdet eller på tøjet i stedet
- Vi anbefaler som udgangspunkt ikke hals/bryst, da ingredienser i nogen parfumer kan reagere negativt på den meget tynde hud og forårsage røde knopper m.m. hvis du barbere dig. Vi anbefaler ikke nogen af delene da parfumen ender med at løbe direkte op i næsen på dig, hvilket kan være forstyrrende, og gør dig hurtigere blind for den gode duft, så du ikke kan nyde den så længe.
Vi har 3 rutiner alt efter anledningen:
3 sprøjt til intimt brug som lange togture, flyture, m.m.
1x sprøjt bag hvert øre, 1x sprøjt på baghovedet.
Vi anbefaler dog at undgå tunge/fest parfumer da det hurtigt bliver meget indelukket i transportmidler og kan genere dine medmennesker. Hvis du har brug for at dufte godt efter turen kan du evt. købe en af vores genopfyldelige forstøvere, og sprøjte når turen er ovre.
5 sprøjt til daglig brug som arbejde, indkøb, dates, restaurant, m.m.
Vi bygger videre på den tidligere rutine, 1x sprøjt på hver skulder
ELLER
Hvis du har langt hår, 1x sprøjt på hver side af håret i nakkehøjde.
Hvis du synes din parfume ikke er kraftig nok, kan du supplere med 1x sprøjt på hver håndled. Du vil også kunne erstatte sprøjtet på skuldrerne med håndleddet hvis du har bedre erfaringer med dette, det kan f.eks. være godt i et kontormiljø hvor man rækker meget fysisk til andre mennesker.
7 sprøjt til fest brug som klubber og festlige arrangementer
Vi bygger igen videre på den tidligere rutine, 1x sprøjt på hver håndled. Denne rutine vil du kunne bruge i et miljø hvor det er svært at gøre sig bemærket ved blot at gå forbi et andet menneske, det vil typisk være festmiljøet rutinen her hører hjemme, hvadend det er i byen eller i et stort forsamlingslokale.
Du bør selv prøve dig frem med rutinerne, da de også varierer alt efter hvor kraftfuld og fremtrædende parfumen er, hvilke omgivelser du er i og til hvilke begivenheder, men ovenstående er et fint udgangspunkt. Dog bør man passe på med f.eks. at tage en fest parfume på til brug på arbejdet, da fest parfumer generelt er meget fremtrædende.
Du kan se hele vores udvalg af parfumer ved at klikke her, eller tage vores parfume test for at finde din næste duft.